fritstående opvaskemaskine Er i princippet bygget til at stå frit, men har samme mål som indbygningsmodeller og kan derfor udmærket indbygges. Dog kan sokkelhøjde og -dybde ikke justeres.
fritstående køleskab 55 cm Er i princippet bygget til at stå frit, men passer ind i et 60 cm. køkkenskab. Dog vil der være en lille sprække mellem køleskab og køkkenskabsvæg , køleskabslågen vil have et fremspring på 2-4 cm. i forhold til køkkenlågerne og køkkenskabskanten vil ikke være dækket som ved indbygningskøleskabe.
fritstående køleskab 60 cm Er i princippet bygget til at stå frit, men erstatter i øvrigt et 60 cm køkkenskab, hvilket giver optimal plads, da man ikke har et "skab i skabet". Er som regel mere energivenligt.
fugtsensor Måler tiden indtil første dampudslip fra maden i en mikrobølgeovn. Målingen og indtastet madtype sætter ovnen i stand til selv at beregne tilberedningstiden.
|